ReLift på Health & Rehab Scandinavia 2021

For første gang blev Health & Rehab Scandinavia Startup-zonen præsenteret, da messen blev afholdt d. 16-18 november 2021 i Bella Centeret. Her udstillede vi sammen med 24 andre startup-virksomheder, der bestod af sidste års og dette års CareTech Challenge deltagere. Health & Rehab Scandinavia messen er samlingspunktet for vidensdeling mellem offentlige ledere, sundhedspersonale, brugere og virksomheder og producenter. 

Vi er nu kommet hjem efter tre rigtig gode og indsigtsfulde dage, hvor der var 6.000 besøgende på messen. I løbet af disse dage fik vi udbredt kendskabet til ReLift. Vi fik nogle gode dialoger og feedback fra de mange besøgende, der var forbi ReLifts stand, herunder både plejepersonale, brugere og kommuner. Der blev givet et klart positivt udtryk for værdien af produktet.

Samlet set var det en rigtig vellykket messe, der har givet gode betragtninger og indsigt i branchen og ReLifts muligheder. Tak for i år Health & Rehab Scandinavia, vi håber, at vi kommer tilbage til næste år.

Nedenstående ses billeder fra messen.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.